3. juni 2014

Dagpengeland er stadig en del af hverdagen

Denne blog har ikke lidt under min aktivitet i de seneste knap 8 måneder. Holy Moly, tiden går hurtigt,når man har det sjovt.

Men der er også sket virkelig meget siden mit sidste blogindlæg, hvor jeg lovede billeder af al den skønne mad jeg lavede til min fødselsdags-dame-middag. Og jeg kan ligeså godt indrømme det. Jeg glemte alt om at tage billeder. Og godt det samme, for hvem fanden skulle også være interesseret i at se de billeder nu 🙂

Tilbage til nutiden. Det er stadig ikke lykkedes mig at finde vejen hen til en fastansættelse i en presse- eller kommunikationsstilling, men jeg er på vej. Har de sidste 3 måneder været i et løntilskudsjob i en privat organisation, som presse- og kommunikationsmedarbejder, hvor jeg i hvert fald får lov til at dygtiggøre mig inden for feltet og får noget mere til CV’et. Og det er super fedt. Samtidig smider jeg ansøgninger afsted, når der er spændende stillinger at søge, og det er der jævnligt. Nu må tiden bare gå så jeg kan blive så dygtig, at jeg på et tidspunkt bliver den der løber med jobbet. Det bliver min tur på et tidspunkt. Det må det gøre.

29. oktober 2013

Hip hurra, damerne kommer til middag

Så varer det ikke længe. I denne uge fylder jeg år – ikke rundt, men alligevel en lidt særlig dag der skal fejres. 35 er trods alt halvt på vej mod de 70!

I den anledning har jeg inviteret nogle af de skønne kvinder, jeg har i mit liv, til middag på lørdag. Jeg var liiidt sent ude med invitationer, så syv bliver vi ialt. Det er de gamle gymnasie- og skoleveninder, det er søsteren og så husbondens søster (er det svigerinde eller hvordan er det nu lige det hedder) og hendes kæreste.

Jeg ved bare, det bliver hyggeligt.  Beklager mænd, men der er altså bare en særlig hyggelig og magisk stemnig til de middage, hvor der kun er kvinder. Jeg glæder mig helt vildt.

Nu er planlægningen af menuen igang og jeg har besluttet at forkæle mine gæster med forskellige tapas.

Stenbiderrogn på ristet brød med rødløg, cremefraiche og salt og peber. En eviggyldig klassiker. Det har dog været lidt af en gyser at få stenbiderrognen bestilt. Heldigvis redder mit lokale fiskehus på Valby Langgade mig. Selvom de dog ikke lige har de 700 gram på lager, som jeg skal bruge. Så den meget søde fiskemand har lovet at bestille det hjem til mig til lørdag. De 100 kg de havde frosset ned, og som også skulle have været nok til at de kunne tilfredsstille stendbiderrognhungrende valby-borgere hen over nytåret, var åbenbart ikke nok, har de nu lært. Som fiskemanden sagde og ramte plet: “Folk er åbenbart meget vilde med det.”

Nå, men første tapas ser ud til at være klar til afkrydsning.

Dernæst har jeg tænkt mig at diske op med en salat af perlerug parmaskinke og gedeost. Mums jeg tror den er god.

En salat bestående af fennikel, kiwi og appelsin med hvid balsamico, salt og peber skal de også nyde. (Den laver jeg efter hovedet. Den er bare som den er. Bland ingredienser og færdig – ikke nogen dikkedarer.)

Rejer i hvidløgsolie bliver det også til og dadler i baconsvøb og da jeg er lidt af et kødøre skal vi også have carpaccio. (Oksefillet i papirtynde skive med olie, citronsaft og parmesanflager)

Hvis der er plads til mere, skal vi til sidst fylde os med, hvad jeg tror og håber er en meget lækker rabarber kage med hvid chokolade og bund af knuste nødder eller kiks. Det har jeg ikke helt besluttet endnu. Jeg har heller ikke prøvet at lave kagen før, men hvem ved, måske bliver den ligeså god som den ser ud.

Vi skal selvfølgelig også nyde dejlig vin – både af den hvide og den røde slags.  Men altså, flere kommer i bil, én ammer osv osv. Hygge er nøgleordet. ikke abefest, som det måsle ville have været for 10 år siden.

Jeg har lagt opskrifterne ind eller linket til dem.  Jeg lover billeder af de færdige resultater.

Perlebyg eller perlerug kan også benyttes til denne salat)

Ingredienser:
300 g perlespelt, kogt efter anvisningen på posen, derpå afdryppet og afkølet
6 skiver parmaskinke
4 stængler bladselleri, i tynde skiver eller små tern
3 (ca. 300 g) æbler, i tern
2 spsk. hakkede salatløg (milde)
4 spsk. æbleeddike
4 spsk. rapsolie
Kværnet salt og peber
75 g gedeost, i små tern eller smuldret

Sådan gør du:
Læg parmaskinken på en bageplade med bagepapir og steg den i en 175° varm ovn 10-15 minutter,
til den er helt sprød.
Bland perlespelt, bladselleri, æble og hakket løg sammen med eddike og olie, og smag til med salt og peber.
Drys med gedeost og anret salaten med den sprøde skinke og server salaten med det samme.

Rejer i hvidløgsolie er en af de mest populære tapas retter. Følger du denne opskrift, så er du sikker på en succes på tapas bordet

  • 400 g store rå pillede rejer
  • 1 frisk rød chili
  • 3 fed hvidløg
  • 4 spsk god olivenolie
  • 50 gram smør
  • Saft af ½ citron
  • En lille håndfuld bredbladet persille, som hakkes groft

Chilien skæres igennem på langs, kernerne fjernes, og den hakkes fint. Hvidløg hakkes (ikke presses). Olie og smør varmes op på, hvorefter det hakkede hvidløg og chilien svitses kort. Pas på hvidløget ikke brunes. Tilsæt citronsaft og lad det hele simre sammen et par minutter til det meste citronsaft er kogt af. Rejerne tilsættes og steges et par minutter til de skifter farve.

Bland persillen i og fordel med det samme rejerne og saften/olien i portionsskålene. Serveres med det samme så det stadigvæk er rygende varmt.

Serveres sammen med godt rustikt brød. Server gerne i portionsskåle, hvis du har.

Se kagen her

Her er dadlerne

14. oktober 2013

Cirkus dagpengesystem

Herligt, herligt. Seks ugers selvvalgt kursus i sociale medier har ført til virksomhedscase til min eksamensopgave og nu er virksomheden gået med til en virksomhedspraktik. For dem der ikke har haft fornøjelsen af være i ledighed, mellem job, jobsøgende eller bare arbejdsløs, som, når vi skærer helt ind til benet, vel må være den rigtige beskrivelse, vil det sige, at man i en periode på mellem typisk to til fire uger har sin gang i en virksomhed, 37 timer om ugen. Man arbejder ganske enkelt i et fuldtidsjob for sine dagpenge.

Undervejs bliver man forhåbentlig dygtigere, viser virksomheden at man faktisk godt kan noget de kan bruge, og som de ideelt set vil betale én løn for, og i de rigtige lykkelige virksomhedspraktikker ender det med en ansættelse. I de ikke helt så lykkelige, men nok mere almindelige virksomhedspraktiker er outcomet nok mere i retning af “noget godt til cv’et”. Dèt kan så måske være det, der gør, at man får det næste job, man søger.

Men, men men , det er altså ikke bare lige sådan at komme i virksomhedspraktik. Ikke uden de rigtige blanketter er udfyldt forstås. Opkald til min a-kasse i dag i forsøg på at få styr på formaliteterne omkring sådan et givtigt ophold efterlod mig i en lidt forvirret tilstand. Det er ikke første gang jeg har den oplevelse. Meget søde folk derinde, men reglerne og systemet er ikke for pattebørn. Og fortolkningen slet ikke.

Lige lovlig naivt, kan jeg godt se her bagefter, havde jeg forestillet mig, at det opkald var en formalitet. Sådan en samtale, hvor jeg sagde noget i retning af: “Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan komme i virksomhedspraktik, hvad gør jeg?” A-kasse-menneske svarer: “Nu skal du høre, jeg mailer dig lige nogle pairer og så skal vi have godkendt virksomheden. En underskrift fra dig og én fra dem og så er det på plads”.

Det der i stedet skete var følgende: “Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan komme i virksomhedspraktik, hvad gør jeg?” A-kasse-menneske svarer: “Nu er det sådan, at dine sagsbehandlere begge har efterårsferie, men hvis du skriver en mail til enten x eller y og forklarer dem hvad det er du vil og at du stadig er i kontaktforløb hos os, så vender de tilbage til dig efter ferien. Det er noget med at jobcenteret skal godkende det, men hvis du kontaktede jobcenteret direkte ville de sige til dig, at du skal gå igennem din a-kasse,” forklarede det venlige a-kasse-menneske.

Godt så. Nå, men heldigvis var ferieramt a-kasse sagsbehandler flink til  at svare få timer efter min mail var afsendt. Og hatten af for det iøvrigt. (bare han ikke går ned med stress)  Jeg skulle bare lige udfylde en lille blanket AB 131 inde på Jobnets hjemmeside. Det sidste huskede jeg først, da jeg i laaang tid havde ledt efter blanketten inde på a-kassens hjemmeside, hvor den naturligvis ikke var.

Det er nemlig åbenbart sådan, at når man ikke endnu ikke har været ledig i 26 uger så skal man normalt ikke i virksomhedspraktik. Nej, men det giver da også meget bedre mening at vente med at sende folk i virksomhedspraktikker, som de selv har fundet, og som reelt kan føre til noget arbejde, til de er lige ved at falde ud af dagpengesystemet og er så stressede og så nedkørte og trætte af at være ledige, at alle arbejdsgivere med stor tydelighed vil kunne se hvilken fantastisk potentiel medarbejder de har rendende rundt på dagpengeløn.

Status er nu:  Den fem sider lange blanket AB131 er printet og bliver udfyldt snarest, og så sendt afsted. Virksomhedspraktik, here I come.

10. oktober 2013

Næste gang er vi klar

Vi er på jagt efter nye rammer. For det første er vi ved at vokse ud af de tre værelser vi har til rådighed, og for det andet har vi også en drøm om igen at bo i et hus. Så vi kigger her og der og alle vegne i jagten på det, der kunne forestilles at være vores næste hjem. Vi har set så mange huse, at jeg ikke længere har tal på dem. De mange huskig har dog på ingen måde været spildt. Nu ved vi helt klart, hvad præcis vi har af krav til en ny bolig.

Når det så er sagt, så kan det dog ikke helt undgås, at det gør en lille bitte smule ondt, hver gang den bolig man havde kastet sit kærlighed på bliver solgt. Og det ligegyldigt om det har været hus vi aldrig vil få råd til eller det var før vi reelt var klar til at skulle rykke videre.

Da vores hus på Bornholm stadig var til salg, vidste vi jo godt, at det ikke kunne komme på tale at låne penge i banken. Det gjorde bank-Henrik HELT klart, da vi talte økonomi med ham.

Nu er det på tid at mødes med bank-Henrik igen, for nu er huset på Bornholm jo solgt.  Derudover har vi, på den hårde måde lært lektien, at det er godt at kunne rykke hurtigt, når man ser noget man gerne vil bo i.

I forrige uge havde vi en aftale med en mægler om at se en fint lille rækkehus i Nordsjælland. Det havde været til salg et års tid og vi  var ikke særligt imponerede, da vi så det første gang til et åbent-hus arrangement tilbage i foråret. Men altså, nogle ting skal ligge og modne før man kan handle på dem. Så da vi, under noget sporadisk oprydning fornylig, stødte på en salgsopstilling af huset, blev vi enige om, at det sgu da egentlig virkede helt ok.

Vi tog forbi huset og tjekkede området ud. Blev begejstrede og meget enige om at det her dejlige område og husets indretning, var lige os. Hjem og ringe til mægleren og lave aftale om at se det. Dagen inden vi skulle se det, var huset pludselig ikke længere aktivt på boligsiden.dk. Ringe til mægler og høre om det var en fejl? “Næ, det var skam solgt.” Nå, så stod man der. “Tak fordi I lige ringede og sagde det.”

I dag klokken 14 var vi så tilbage på hesten igen efter sidste uges “grimme” oplevelse. Vi var til fremvisning på en skøn murermestervilla i Hvidovre. Ja, der kunne vi måske godt se os selv. Anyway, huset har sjæl, feel good fornemmelse og alt i den boldgade. Der mangler et værelse, men det kan fikses og sådan er der også lidt andre detaljer. Klokken 19.50 går jeg på nettet og skal lige se huset igen. Og sørme om der ikke står “Solgt” på en fed rød mærkat hen over et billede af herligheden.

Ah men altså. Nu må det stoppe. Vi var i øvrigt lidt oppe at køre over den der mægler, som vi ellers var blevet enige om, var helt ok. Ikke så slesk som nogle ejendomsmæglere kan have en tendens til at være. Han MÅ da have vidst, at det var tæt på solgt, da han viste huset frem til os. Eller hva?. Han har i hvert fald fået en mail, hvor vi spørger ind til det, og så må vi bare se at komme i banken og få styr på de der pengesager, så vi næste gang vi forelsker os  i noget hus af en eller anden art, kan slå hurtigt til. Og helst før de andre!

7. oktober 2013

Endelig mandag

Ånder, næsten lettet, op. Weekenden er overstået. Det der tidligere var lig med afslapning, sove længe, helt ned i gear eller nå noget af det som  ikke er nået i ugens løb, er nu lig med aktivering af familiens to yngste medlemmer på 14 måneder og knap tre. Denne weekend er turen gået til legetparadiset og til ZOO. Ordet weekend har ganske enkelt fået en anden betydning end det havde tidligere. (Læs, før der var børn i vores liv)

Så nu glæder jeg mig bare over, at det igen er mandag. De små hygger sig i institutionsmiljøet og jeg kan være andet end blot MOR og praktiske gris. Med mandags kommen kan jeg atter kaste mig over læsning af litteraturen til mit kursus (Jeg er kun to bøger bagud), få styr på min case den til kommende eksamensopgave, skrive lidt på min blog (Tjek), gøre noget mere ved jobsøgningen og så selvfølgelig alt det andet.

Vil iøvrigt godt lige skyde ind, at jeg stadig, selvom det nu snart er tre år siden jeg blev mor for første gang, er dybt fascineret over hvor meget mere effektiv jeg er blevet efter jeg er blevet mor. Og jeg har faktisk altid været temmelig effektiv.

I dag var der både vasket OG hæng tøj op, købt ind, og selvfølgelig afleveret børn inden klokken 09.00. Før november 2010, er jeg næsten overbevist om at det aldrig har fundet sted. Tøjvask og indkøb, måske en gang eller to, men ALDRIG samtidig.

4. oktober 2013

# – Havelåge hvad for noget?

Image

Nogenlunde sådan tænkte jeg, da jeg for kort tid siden startede på et efteruddannelseskursus i sociale medier og dermed stødte på # – hashtag eller havelåge, som tegnet også hedder på dansk.

Men kurset er et af de her seksugers selvvalgte kurser for ledige (ja, det lyder jo både usexet og og som noget med indhold af temmelig tvivlsom karakter) Men det er både relevant, med super kompetent undervisning og oveni spændende.

Jeg skal ærligt indrømme, at min erfaring med de sociale medier forinden begrænsede sig til min facebookprofil, som jeg ganske vist efterhånden har haft i seks år, og som jeg da bruger rimelig flittigt, men som jeg ikke beskriver mig selv som superbruger af. Derudover har jeg et hav af profiler på blandt andet instagram, google+, twitter og flickr som ligger noget nær døde hen, fordi jeg ganske enkelt ikke, før det her kursus startede, har taget mig tiden til at finde ud af, hvad de kan bruges til. Af samme grund, var jeg helt på bar bund, da jeg stødte på det der #. Men nu, blot 10 dage inde i kurset, har jeg fanget at # er smart, når man skal søge efter emner inde på Twitter. Det kan vist også bruges på Facebook, men det er der vist ikke rigtig nogen der gør, i hvert fald ikke i Danmark.

Så takket være min ledighed er jeg nu for alvor blevet klog på # og om ikke med hastige skridt, så i hvert fald med babyskridt på vej  til at blive en haj i sociale medier. Lediggang er heldigvis ikke altid roden til alt ondt

Jeg har linket til en meget pædagogisk artikel om at bruge Twitter, hvis nogen skulle være interesserede.

 

Se artikel fra Politiken her

 

 

 

 

3. oktober 2013 Billede

Hvordan var det nu lige det var?

En skøn fornemmelse, da huset blev solgt.

En skøn fornemmelse, da huset blev solgt.

Tanken var egentlig, at jeg ville starte med at blogge præcis et år efter jeg, og resten af familien rykkede teltpælene op på Bornholm og flyttede dem til Valby. Sådan er det ikke helt gået. Som så mange gange før er jeg blevet overhalet indenom af tiden.

Så status er i dag, at det nu er et år, en måned og  et par dage siden, Rønne blev skiftet ud med Valby. Og det på godt og ondt.

For nu at tage alt det gode først:  (det var jo trods alt det, der var årsagen til vi gjorde det)

– Vi er kommet meget nærmere familie og venner. (At vi med to børn på et og knap tre næsten aldrig har tid til at se vores venner, det er en helt anden snak)

– Vi er ikke længere afhængige af at skulle nå en færge, når vi vil længere væk end til Allinge eller Dueodde

– Vi behøver ikke længere frygte, at det er helt umuligt at komme hjem fra arbejde i vintermånederne, fordi Bornholms Regionskommune har besluttet, at AL snerydning stopper klokken 18!

Vi er kommet i nærheden af et hav af kulturelle tilbud (både for børn og voksne)

Vi nyder og glæder os dagligt over storbyens anonymitet

Det dårlige:

Vi er nu to mennesker uden arbejde

Og ret beset, så er det, det eneste dårlige jeg kan komme i tanke om ved flytningen. Ikke fordi, jeg som sådan sagde farvel til nogen særlig fantastisk stilling. Gode kolleger jovist, og en fast månedlig indtægt. Men når det så er sagt, vil jeg stadig holde fast i, at det var den HELT rigtige beslutning, da vi solgte huset og rykkede til en lejelejlighed i udkanten af Valby. Faktisk så meget i udkanten, at jeg med lidt træning, kan spytte til Hvidovre.

Status er derfor i dag, at både min husbond og jeg er del af ledighedsstatistikken, og det cirkus,  det på mange måder er.