Vi er på jagt efter nye rammer. For det første er vi ved at vokse ud af de tre værelser vi har til rådighed, og for det andet har vi også en drøm om igen at bo i et hus. Så vi kigger her og der og alle vegne i jagten på det, der kunne forestilles at være vores næste hjem. Vi har set så mange huse, at jeg ikke længere har tal på dem. De mange huskig har dog på ingen måde været spildt. Nu ved vi helt klart, hvad præcis vi har af krav til en ny bolig.

Når det så er sagt, så kan det dog ikke helt undgås, at det gør en lille bitte smule ondt, hver gang den bolig man havde kastet sit kærlighed på bliver solgt. Og det ligegyldigt om det har været hus vi aldrig vil få råd til eller det var før vi reelt var klar til at skulle rykke videre.

Da vores hus på Bornholm stadig var til salg, vidste vi jo godt, at det ikke kunne komme på tale at låne penge i banken. Det gjorde bank-Henrik HELT klart, da vi talte økonomi med ham.

Nu er det på tid at mødes med bank-Henrik igen, for nu er huset på Bornholm jo solgt.  Derudover har vi, på den hårde måde lært lektien, at det er godt at kunne rykke hurtigt, når man ser noget man gerne vil bo i.

I forrige uge havde vi en aftale med en mægler om at se en fint lille rækkehus i Nordsjælland. Det havde været til salg et års tid og vi  var ikke særligt imponerede, da vi så det første gang til et åbent-hus arrangement tilbage i foråret. Men altså, nogle ting skal ligge og modne før man kan handle på dem. Så da vi, under noget sporadisk oprydning fornylig, stødte på en salgsopstilling af huset, blev vi enige om, at det sgu da egentlig virkede helt ok.

Vi tog forbi huset og tjekkede området ud. Blev begejstrede og meget enige om at det her dejlige område og husets indretning, var lige os. Hjem og ringe til mægleren og lave aftale om at se det. Dagen inden vi skulle se det, var huset pludselig ikke længere aktivt på boligsiden.dk. Ringe til mægler og høre om det var en fejl? “Næ, det var skam solgt.” Nå, så stod man der. “Tak fordi I lige ringede og sagde det.”

I dag klokken 14 var vi så tilbage på hesten igen efter sidste uges “grimme” oplevelse. Vi var til fremvisning på en skøn murermestervilla i Hvidovre. Ja, der kunne vi måske godt se os selv. Anyway, huset har sjæl, feel good fornemmelse og alt i den boldgade. Der mangler et værelse, men det kan fikses og sådan er der også lidt andre detaljer. Klokken 19.50 går jeg på nettet og skal lige se huset igen. Og sørme om der ikke står “Solgt” på en fed rød mærkat hen over et billede af herligheden.

Ah men altså. Nu må det stoppe. Vi var i øvrigt lidt oppe at køre over den der mægler, som vi ellers var blevet enige om, var helt ok. Ikke så slesk som nogle ejendomsmæglere kan have en tendens til at være. Han MÅ da have vidst, at det var tæt på solgt, da han viste huset frem til os. Eller hva?. Han har i hvert fald fået en mail, hvor vi spørger ind til det, og så må vi bare se at komme i banken og få styr på de der pengesager, så vi næste gang vi forelsker os  i noget hus af en eller anden art, kan slå hurtigt til. Og helst før de andre!